Olá
Jeg lavede efter Rio turen en video der opsumere alle vores ture i en video.
Jeg elsker sku de mennesker, videoen siger alt. De venskaber man får på udveksling er sku helt specielle, tag på udveksling, så vil du forstå hvad jeg mener, man bliver en lille mini familie, man er der altid for hinanden, og man ved hvad de andre går igennem.
Video dedikeret til de andre
Beijos
.
søndag den 21. juni 2015
São João
Olá
Okay nu er vi i Juni = São João / Festa Junina / Arraials her i São Luís.
São João er ret stort her og mega fedt.
Det er basically musik, dans, fyrværkeri ( alt for meget fyrværkeri... selv om morgen, klokken 11.00 LIGE ude foran mit hus, vågner nogle gange med et kæmpe chock når de små børn fyre en mega høj "bombe" af ), Brasiliansk mad og bare fest og gode tider.
Burde måske lige forklare hvorfor jeg nogle gange sover til over klokken 11.00.
Nu er det sådan at skole her er så meningsløst for os. Vi skal ikke bruge det til en skid, så det er egenligt bare at sidde og vente i 5,5 time indtil du kan tage hjem. Selvfølgelig er det pisse hyggeligt at sine venner.. men uanset hvor meget jeg elsker dem er det ikke der værd, meget bedre bare at se dem efter skole ;) Så i løbet at året er vi begyndt mere og mere at holde fri. Det startede med bare en dag om ugen, så blev det til to en gang i mellem. Men efter vi kom hjem fra Rio turen ( Vi kom hjem den 1 Juli ) har jeg været i skole 1 gang. Jeg er så en af de heldige der går på en skole der er ret ligeglade med mig, så de har ikke rigtigt sagt noget til jeg ikke har været i skole i 3 uger. Det er ikke alle der er så heldig, hvis man går på en af de bedste skoler her i são luís... så ja, så slipper man ikke så let. Har tænkt mig at tage i skole 1 gang mere for at sige farvel og få skrevet på mit flag, men ellers er det også farvel og tak til Batista ;)
Anyway, tilbage til São João.
Jeg var den 12 Juni til et Show på min søsters skole. De optrådte alle med dans, og drengene var klædt ud som piger, og omvendt. Det var pisse sjovt da jeg kender en masse af drengene fra hendes skole, og vi havde bare en fest, så dejligt. Kan virkelig anbefale at tage til dem ( Arraials ) det er meget Brasiliansk, og totalt det værd!
Meu amor! Min elskede søster <3
Minha familiá, jeg er så glad for jeg har dem. De er min anden familie.
Helt Brazilian style - massere af farver
Min søster som prins
Min ven fra Taekwondo
En af drengene fra mit condominium som Askepot
Min søster og hendes bedste ven David <3
Beijos
Okay nu er vi i Juni = São João / Festa Junina / Arraials her i São Luís.
São João er ret stort her og mega fedt.
Det er basically musik, dans, fyrværkeri ( alt for meget fyrværkeri... selv om morgen, klokken 11.00 LIGE ude foran mit hus, vågner nogle gange med et kæmpe chock når de små børn fyre en mega høj "bombe" af ), Brasiliansk mad og bare fest og gode tider.
Burde måske lige forklare hvorfor jeg nogle gange sover til over klokken 11.00.
Nu er det sådan at skole her er så meningsløst for os. Vi skal ikke bruge det til en skid, så det er egenligt bare at sidde og vente i 5,5 time indtil du kan tage hjem. Selvfølgelig er det pisse hyggeligt at sine venner.. men uanset hvor meget jeg elsker dem er det ikke der værd, meget bedre bare at se dem efter skole ;) Så i løbet at året er vi begyndt mere og mere at holde fri. Det startede med bare en dag om ugen, så blev det til to en gang i mellem. Men efter vi kom hjem fra Rio turen ( Vi kom hjem den 1 Juli ) har jeg været i skole 1 gang. Jeg er så en af de heldige der går på en skole der er ret ligeglade med mig, så de har ikke rigtigt sagt noget til jeg ikke har været i skole i 3 uger. Det er ikke alle der er så heldig, hvis man går på en af de bedste skoler her i são luís... så ja, så slipper man ikke så let. Har tænkt mig at tage i skole 1 gang mere for at sige farvel og få skrevet på mit flag, men ellers er det også farvel og tak til Batista ;)
Anyway, tilbage til São João.
Jeg var den 12 Juni til et Show på min søsters skole. De optrådte alle med dans, og drengene var klædt ud som piger, og omvendt. Det var pisse sjovt da jeg kender en masse af drengene fra hendes skole, og vi havde bare en fest, så dejligt. Kan virkelig anbefale at tage til dem ( Arraials ) det er meget Brasiliansk, og totalt det værd!
Meu amor! Min elskede søster <3
Minha familiá, jeg er så glad for jeg har dem. De er min anden familie.
Helt Brazilian style - massere af farver
Min søster som prins
Min ven fra Taekwondo
En af drengene fra mit condominium som Askepot
Min søster og hendes bedste ven David <3
Beijos
Keeping busy
Olá
Det er underligt. Jeg kan huske at før jeg tog afsted læste jeg mange Blogs omkring udveksling i Brasilien, og det var som om så snart de kom til Juni postede de kun 1-2 indlægs og så tog de hjem og skrev ikke igen. Jeg forstod ikke hvordan de bare kunne stoppe med at skrive i Juni når der kun var en måned tilbage, nu hvor det er mig.. forstår jeg dem alt for godt.
Jeg rejser om 8 dage, og der er så meget jeg skal nå. Hele Juni har jeg bare haft travlt, prøvet at lave noget hver dag, tage ja hatten på og bare nyde den sidste måned.
Har noget jeg skal lave hver eneste dag indtil jeg står Tirsdag den 30 juni klokken lort om morgnen i lufthavnen og skal sige farvel til mit liv i Brasilien for evigt. Skal nok prøve at poste lidt mere, men det er bare svært at finde tid til.
Beijos
Det er underligt. Jeg kan huske at før jeg tog afsted læste jeg mange Blogs omkring udveksling i Brasilien, og det var som om så snart de kom til Juni postede de kun 1-2 indlægs og så tog de hjem og skrev ikke igen. Jeg forstod ikke hvordan de bare kunne stoppe med at skrive i Juni når der kun var en måned tilbage, nu hvor det er mig.. forstår jeg dem alt for godt.
Jeg rejser om 8 dage, og der er så meget jeg skal nå. Hele Juni har jeg bare haft travlt, prøvet at lave noget hver dag, tage ja hatten på og bare nyde den sidste måned.
Har noget jeg skal lave hver eneste dag indtil jeg står Tirsdag den 30 juni klokken lort om morgnen i lufthavnen og skal sige farvel til mit liv i Brasilien for evigt. Skal nok prøve at poste lidt mere, men det er bare svært at finde tid til.
Beijos
torsdag den 11. juni 2015
19 dage tilbage
Olá
Well... nu er realiteten at jeg kun har 19 dage tilbage, og jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre.
Jeg har det meget blandet, det kan ikke rigtigt forklares, kun folk der har været på udveksling vil forstå det.
På den ene side er jeg slet ikke klar til at forlade alt, jeg er ikke klar til at forlade mit liv her, min familie, venner, hus, skole, hverdage og bare alt jeg har bygget op igennem det sidste år. Jeg kan slet ikke forstille mig at være hjemme igen, det virker så langt væk, det virker som om jeg altid har boet her og så på den anden side ikke. På den anden side kan jeg slet ikke vente med at gå ud i lufthavnen og se min mor og far igen. At kramme min lillebror, spise middag med min familie, se mine barndomsvenner igen, ligge på mit værelse, sove med min dyne, træne min karate igen og bare leve mit danske liv igen. Det hele er så ubeskriveligt... jeg har været her i 330 dage og har 19 tilbage ?!?
Hvad er det dog for noget..
Hvad skal jeg lave de sidste uger?
1. Jeg skal ihvertfald ikke meget i skole.. hahah, elsker at se mine venner i skolen, men det er så utroligt kedeligt, man føler virkeligt det er lidt spild at tid at sidde og glo i skolen, sååå vi holder rigtigt meget fri, agtigt tage i skole 1 gang om ugen ;)
2. Tilbringe tid med min familie. Jeg kan slet ikke holde tanken ud at jeg skal forlade dem, min søster, mine forældre og ja resten af min familie som betyder så meget for mig.
3. Feste. Jeg skal ihvertfald feste de sidste par weekender med mine venner :)
4. Ville ønske jeg kunne skrive spise, men det er dersvære slut nu, altså ikke slut med at spise, men slut med at spise alle de gode ting - Brigadeiro, Acai, Alfajor, cacau show, ovomaltine og alle de andre gotter
5. Jeg skal til centro og købe gaver til min familie og mine venner
6. Tilbringe tid med mine venner, både mine fellow exchangestudents ( Jeg kommer til at stor tude når jeg skal sige farvel til dem der ikke er fra Danmark og som jeg derfor ikke lige kommer til at se her snart igen ) og mine brasilianske venner.
Der er sikkert en masse andre ting jeg skal a la, tage på stranden, drikke flere kokosnødder, sole mig, bade i min pool osv. men altså de vigtige ting er listet ovenover
Anyway, der er 19 dage tilbage og det er lige sådan jeg har det pt... mega følelses forvirret.
Beijos
fredag den 5. juni 2015
Sandheden
Olá
Jeg fandt det her på en anden udvekslingsstudents blog. Det her beskriver præcis hvordan alle udvekslingsstudenter har det lige nu. Det her er sandheden:
"A year has passed and now we stand on the brink, of returning to a world where we are surrounded by the paradox of everything and yet nothing being the same.
In a couple of weeks we will reluctantly give our hugs and, fighting the tears,we will say goodbye to people who were once just names on a sheet of paper to return to people that we hugged and fought tears to say goodbye to before we ever left.
We will leave our best friends to return to our best friends.
We will go back to the places we came from, and go back to the same things we did last summer and every summer before.
We will come into town on that same familiar road, and even though it has been months, it will seem like only yesterday.
As you walk into your old bedroom, every emotion will pass through you as you reflect on the way your life has changed and the person you have become.
You suddenly realize that the things that were most important to you a year ago don't seem to matter so much anymore, and the things you hold highest now, no one at home will completely understand.
Who will you call first?
What will you do your first weekend home with your friends?
Where are you going to work?
Who will be at the party Saturday night?
What has everyone been up to in the past few months?
Who from school will you keep in touch with?
How long before you actually start missing people barging in without calling or knocking?
Then you start to realize how much things have changed, and you realize the hardest part of being an exchange student is balancing the two completely different worlds you now live in, trying desperately to hold on to everything all the while trying to figure out what you have to leave behind.
We now know the meaning of true friendship.
We know who we have kept in touch with over the past year and who we hold dearest to our hearts.
We've left our worlds to deal with the real world.
We've had our hearts broken, we've fallen in love.
There have been times when we've felt so helpless being hours away from home when we know our families or friends needed us the most, and there are times when we know we have made a difference.
Just weeks from now we will leave.
Just weeks from now we take down our pictures, and pack up our clothes.
No more going next door to do nothing for hours on end. We will leave our friends whose random e-mails and phone calls will bring us to laughter and tears this summer, and hopefully years to come.
We will take our memories and dreams and put them away for now, saving them for our return to this world.
Just weeks from now we will arrive.
Just weeks from now we will unpack our bags and have dinner with our families. We will drive over to our best friend's house and do nothing for hours on end.
We will return to the same friends whose random emails and phone calls have brought us to laughter and tears over the year.
We will unpack old dreams and memories that have been put away for the past year.
In just weeks we will dig deep inside to find the strength and conviction to adjust to change and still keep each other close.
And somehow, in some way, we will find our place between these two worlds.
In just weeks.
Are you ready?"
Beijos
Jeg fandt det her på en anden udvekslingsstudents blog. Det her beskriver præcis hvordan alle udvekslingsstudenter har det lige nu. Det her er sandheden:
"A year has passed and now we stand on the brink, of returning to a world where we are surrounded by the paradox of everything and yet nothing being the same.
In a couple of weeks we will reluctantly give our hugs and, fighting the tears,we will say goodbye to people who were once just names on a sheet of paper to return to people that we hugged and fought tears to say goodbye to before we ever left.
We will leave our best friends to return to our best friends.
We will go back to the places we came from, and go back to the same things we did last summer and every summer before.
We will come into town on that same familiar road, and even though it has been months, it will seem like only yesterday.
As you walk into your old bedroom, every emotion will pass through you as you reflect on the way your life has changed and the person you have become.
You suddenly realize that the things that were most important to you a year ago don't seem to matter so much anymore, and the things you hold highest now, no one at home will completely understand.
Who will you call first?
What will you do your first weekend home with your friends?
Where are you going to work?
Who will be at the party Saturday night?
What has everyone been up to in the past few months?
Who from school will you keep in touch with?
How long before you actually start missing people barging in without calling or knocking?
Then you start to realize how much things have changed, and you realize the hardest part of being an exchange student is balancing the two completely different worlds you now live in, trying desperately to hold on to everything all the while trying to figure out what you have to leave behind.
We now know the meaning of true friendship.
We know who we have kept in touch with over the past year and who we hold dearest to our hearts.
We've left our worlds to deal with the real world.
We've had our hearts broken, we've fallen in love.
There have been times when we've felt so helpless being hours away from home when we know our families or friends needed us the most, and there are times when we know we have made a difference.
Just weeks from now we will leave.
Just weeks from now we take down our pictures, and pack up our clothes.
No more going next door to do nothing for hours on end. We will leave our friends whose random e-mails and phone calls will bring us to laughter and tears this summer, and hopefully years to come.
We will take our memories and dreams and put them away for now, saving them for our return to this world.
Just weeks from now we will arrive.
Just weeks from now we will unpack our bags and have dinner with our families. We will drive over to our best friend's house and do nothing for hours on end.
We will return to the same friends whose random emails and phone calls have brought us to laughter and tears over the year.
We will unpack old dreams and memories that have been put away for the past year.
In just weeks we will dig deep inside to find the strength and conviction to adjust to change and still keep each other close.
And somehow, in some way, we will find our place between these two worlds.
In just weeks.
Are you ready?"
Beijos
torsdag den 14. maj 2015
Brownie dag
Olá
Min veninde Aida og jeg har i langt tid gået og snakket om den her Brownie med M&M vi havde set på pinterest.... og vi måtte bare gøre et forsøg på at lave den.
Men vi var lidt dovne så vi gjorde det på den lette måde, men den blev gooood!
Det er første gang jeg har bagt noget i et år, og er ret tilfreds med resultatet :)
Min veninde Aida og jeg har i langt tid gået og snakket om den her Brownie med M&M vi havde set på pinterest.... og vi måtte bare gøre et forsøg på at lave den.
Men vi var lidt dovne så vi gjorde det på den lette måde, men den blev gooood!
Det er første gang jeg har bagt noget i et år, og er ret tilfreds med resultatet :)
Min veninde Aida og jeg. Jeg er igang med at lære hende nyttige danske sætninger.
Beijos
Espirito Santo 2015
Olá
Når jeg tager ud og rejse her i Brasilien så syntes jeg det er lettere at lave en film fra turen end at skulle dele en helt masse billeder. Så her er filmen fra da jeg tog 4 dage til Espirito Santo for at træne Karate. Det var en fantastisk tur og håber i nyder videoen.
Espirito Santo 2015
Beijos.
Når jeg tager ud og rejse her i Brasilien så syntes jeg det er lettere at lave en film fra turen end at skulle dele en helt masse billeder. Så her er filmen fra da jeg tog 4 dage til Espirito Santo for at træne Karate. Det var en fantastisk tur og håber i nyder videoen.
Espirito Santo 2015
Beijos.
Abonner på:
Opslag (Atom)