.

.

torsdag den 25. december 2014

Juleaften og 1 juledag ❄

Olá ☺ 
Så blev det endelig jul, og jeg har haft en fantastisk jul!
Det var meget anderledes end i Danmark, så jeg tænkte jeg lige ville forklare hvordan det forgår her ☺ Det meste af den 24 december var ikke rigtigt noget specielt. Min søster og jeg stod op omkring klokken 12.00 da vi havde været til afskedsfest for Magnus ( en af de andre udvekslingsstudenter ) aften før. Jeg spurgte min familie hvornår vi skulle noget og de sagde at omkring klokken 21.00 skulle vi ud til vores sommerhus ( som ligger cirka 20 min væk ) og fejre jul med hele familien. Vi tog ud til sommerhuset, og det var så dejligt at se hele familien. De begyndte at stille en masse mad frem, men spiste ikke noget. jeg fandt så ud af at man ikke begynder at spise før klokken 00.00 her i Brasilien. Faktisk er det slet ikke jul før midnat. Klokken blev så 00.00 og alle var sådan "Feliz natal" ( Glædelig jul ) og begyndte at kramme hinanden, og så begyndte vi at spise ☺ Haha jeg var ret sulten, da jeg ikke havde spist noget hele dagen. Efter lavede de nogle gavelege og en slags nisseven leg. Vi tog så hjem omkring klokken 4.30. Vi blev vækket af vores forældre næste dag omkring klokken 13.30 fordi vi skulle åbne gaver. I Brasilien får de slet ikke lige så mange gaver som vi ( en smule forkælede ) børn i Danmark gør. Jeg fik en gave af min familie, tante og onkel og min farmor. Havde slet ikke regnet med at få nogle gaver så jeg blev meget overrasket. 
Efter det tog vi ud i vores sommerhus igen til en slags julefrokost med noget af familien. Det var super hyggeligt, vi spillede pool, badet og spillede boldt. 
Det var meget underligt at holde jul i 34 graders varme med en masse palmetræer, men jeg klager ikke, har en fantastisk familie som jeg holder meget af. 

Anyway, her er en masse billeder fra de sidste 2 dage 
 
Min søster, min kusine Aline og jeg

Hun var træt af at pose til billeder haha 



Maaaaad 

Minha vovo
Min farmor, jeg holder rigtigt meget af hende, hun er så dejlig 



Min bror og hans kæreste ( og min søster og jeg i baggrunden ) 

Min søster, brors kæreste og jeg var alt for overtrætte til sidst 





Min dejlige familie 







En af gavelegene










Min søster og jeg gad ikke skifte så vi hoppede i poolen med tøj på

Beijos 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar