Tænkte jeg lige ville lave et indlæg omkring min skole, hvordan den er, hvordan den ser ud, hvad man skal og ikke skal gøre, osv. Har lavet et indlæg ligesom dette før, men så er det her vel bare en opdatering ☺
1. Der er 2 batistaer i São Luís, den jeg går på hedder "Batista Daniel De La Touche" og ligger tæt på Tropical shopping.
2. Uniformen: I starten af året går de ikke så meget op i om du har uniformen eller ej, du kan bare have dit eget tøj på. ( Dog skal det være bukser og dine skuldre skal være dækket, om det så er en cardigan eller en t-shirt, må du selv om. ) Når du så får købt din uniform, må du IKKE tro du kan have dine skoleuniform trøje på med dine egen bukser. Enten har du hele uniformen på, eller også har du ingen uniform på og bare har dit eget tøj på... jeg lærte det på den hårde måde, upsi ☺ Skole uniformen i Brasilien er som at have jogging tøj på, det er så skønt, dog er batistas ikke noget af det kønneste, men det går ☺
3. Frokost og mad på skolen: I Brasilien er Frokost det største måltid på dagen, og du spiser det derfor hjemme med din familie. Du får 1 pause hele dagen på cirka 20-30 min. hvor du kan tage ned til "kantinen" og få dig noget at spise. Du kan enten få noget fra den automat ( Vending machine ) der står der eller du kan købe en Pastel eller Coxinha som er typiske brasilianske Snacks. Det er ikke for dyrt, 3 reais for en Pastel ( eller Coxinha ), men jeg vil forslå dig ikke at spise det. Det er nu ikke fordi det ikke smager godt, for det gør det! Men det er utroligt fedende og du skal alligevel have frokost 2-3 timer efter, så hellere bare tag nogle kiks med eller noget i den stil til hvis du bliver sulten ( du kan købe Club Social i automaten for 1 real ).


4. Skolen : Her er bare lidt billeder og nogle panoramabilleder fra min skole :)
5. Hvad du må og ikke må i timen: Okay den Batista jeg går på er nok den mest afslappet af alle skolerne er i São luís. I starten sov jeg... meget. Kort fortalt var jeg ikke så tæt med min gamle klasse og snakkede ikke så godt portugisisk af det var det værd at prøve at følge med i nogle af timerne, så jeg sov, spillede spil på min iphone eller noget i den stil. Det var utroligt nederen at komme i skole, da det bare var ekstremt kedeligt. MEN da jeg så startede i en ny klasse efter jul ( i Brasilien starter skole året i januar, så da jeg startede i august startede jeg midt i skoleåret ) blev alt bedre! Min klasse er fantastisk. Jeg har ikke sovet i timerne siden jeg startede ( da jeg ikke føler mig en del af klassen når jeg bare sover haha ). Nu er skole noget jeg ser frem til. Anyway, efter min erfaring siger lærerne ikke noget til dig hvis du spiller spil på din i pad, høre musik, sover eller noget i den stil. ( dog er det helt anderledes hvis du er i 3 årgang )
6. At tage noter: I starten når via m siger til dig "Tag nu noter i skole" er du sådan, "det kan i godt pakke sammen, lige nu, no way." og jeg syntes ikke det er det værd det første halve år. Men efter jul vil jeg virkeligt forslå at tage noter i de fag der er interessante ( for mig biologi og matematik og geografi ) 1. Det får tiden til at gå hurtigere 2. Det hjælper dit portugisiske 3. Hvis du bare snakker en smule portugisisk lære du faktisk noget.
7. Læs en portugisisk bog!: Det her er et af de ting du virkeligt skal gøre! I starten orkede jeg ikke rigtigt at begynde på at læse en portugisisk bog. Jeg havde købt en, men det tog forevigt da jeg skulle oversætte nærmest hvert andet ord, så jeg stoppede ret hurtigt og glemte alt om den.
Men så da jeg skulle på ferie, fandt jeg den frem igen og læste lidt. Jeg blev virkeligt overrasket over hvor meget jeg kunne læse nu uden at skulle oversætte ord, så begyndte med det samme at læse igen.
Men mit råd er - Køb en portugisisk bog ( og prøv at køb en du allerede har læst på dit eget sprog, det gjorde jeg og det hjalp mig rigtigt meget når jeg ikke helt var med på hvad der skete ), Download en engelsk-portusisk app ( som fungere offline, så ikke google oversæt! ) og tag bogen med i skole osv. Det vil virkeligt forbedre dit portugisiske.
Det er virkeligt få ord jeg behøver at
oversætte nu, tit behøver jeg slet
ikke at over nogle.
8. Wifi på skolen: Officielt er der ikke wifi på skolen for eleverne. Meeen der er wifi for læren, og der er altid en eller anden der kender koden, så vi har wifi alligevel, det gælder bare om at finde ud af hvem der kende koden. Lige nu er koden: batistarn4321 ( Bare lige hvis der er nogle der skal gå på min skole ☺)
Soory for the long post, heres a potato
Beijos
( Hvis du ikke forstår det med kartoflen så skal du ikke tage dig af det.. du er nok desværre bare lidt gammel, eller ikke en 9gagger, og hvis du ikke ved hvad en 9gagger er - så er du gammel ☺ )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar